April er her – hvordan føles det?

Måske mærker du at lyset endelig er vendt tilbage og du går flere opfriskende gåture i forårssolen.

Eller – måske tilhører du den modsatte gruppe som hellere vil ligge på sofaen og se på tv-serier? Til trods for den hyggelige fuglekvidder og forårsblomsterne som begynder at spire - så er trætheden et faktum.

Det er ikke usædvanligt – men hvad kan du gøre for at komme i «forårs-form»?

5 gode råd mod forårstræthed

1 Accept

Det første råd er at du ganske enkelt må acceptere situationen som den er. Du er træt – og det er helt i orden! Det er ikke farligt og det kommer til at gå over. Snart er maj her og så vil du allerede føle dig bedre tilpas.

2 Vær lidt ekstra god ved dig selv

Når du har accepteret tingenes tilstand, bør du også være lidt ekstra god ved dig selv. Det er helt i orden at tage det lidt stille og roligt. Har du en stressende hverdag? Forsøg at aflyse nogen aftaler! Planlæg en stille og rolig hverdag.
Hvorfor ikke sørge for at du gør noget du synes er sjovt? Eller rydde op i garderoben for at skabe en god følelse? Ud med det gamle og ind med noget nyt! Dejlig og fugtgivende hudpleje kan også være en god måde at forkæle dig selv på lige nu.

3 Hvordan er det med søvnen?

Dagene og aftnerne bliver lysere, og vi har stillet uret om til sommertid. Måske er du lidt ude af balance i forhold til din sædvanlige søvnrytme? Tag et lille tjek af dine søvnvaner og prøv at gå i seng til samme tid hver aften. Måske skal du huske at trække gardinerne helt tæt for så lyset ikke forstyrrer? Og – prøv at undgå at ligge og bruge vækkeurets snoozer om morgenen.

4 Husk motion

Motion får os altid til at føle os bedre tilpas. Så – selv om du føler dig træt og tung – så husk en rask gåtur, en kort løbetur eller måske en cykeltur. Din krop vil takke dig.

5 Hold øje med madvanerne

Når vi føler os trætte og uoplagte kan det være en god ide at holde øje med alt som kan bidrage til en bedre helse. Derfor anbefaler vi dig at spise regelmæssigt og varieret, så du får de næringsstoffer som kroppen har brug for.